Historien

Det moderne røgsalts historie startede for ca. 25 år siden. Vi ville prøve at lave salt, som man gjorde i vikingetiden, hvor man brugte ålegræs, som har en større saltkoncentration end havvand. Ålegræs er en saltvandsplante, også kaldet bændeltang. Den har meterlange,
glatte blade og den er almindelig ved de fleste af vore kyster, hvor vandet er roligt. Tangtagene på Læsø og tangdigerne ved Ebeltoft er lavet af ålegræs. Meget ålegræs har været brugt til fyld i møbler og madrasser, især fordi det ikke mugnede eller tiltrak møl. Som isolering er det velegnet mod både varme og kulde. Det har været brugt til at opbevare is sommeren igennem i såkaldte iskuler, samt til frostfri isolering af roe- og kartoffelkuler om vinteren.

Desuden har det været brugt som gødning og foder til dyrene.   Ålegræsset blev høstet, tørret og brændt i gruber i sandet. Derefter tog man asken op i store kar sammen med saltvand, og tændte bål under karrene. Man brugte ålegræsset til at fyre op med, og derved fik man mere aske. Saltvand og aske varmes op til mellem 65 og 85 grader og saltet krystalliserer på overfladen, når koncentrationen er stor nok, og saltet skummes af. Det var en langsommelig og dyr proces : af atten vognlæs ålegræs blev der 8 tønder aske og deraf igen 1 tønde salt. Hvis man bruger et trækar, kan man bruge opvarmede sten som varmekilde. Dette salt har en karakteristisk røgsmag, som stammer fra asken og forkullede tangrester.

For at forstærke røgsmagen, som vi syntes godt om, begyndte vi at eksperimentere med at ryge saltet med forskellige træsorter som enebær, birk og eg. Ved at eksperimentere med forskellige træsorter og rygemetoder opnåede vi det originale og uovertrufne smag, som karakteriserer Johansons Røgsalt